Klienters Erfaringer

Mød nogle af de mennesker, jeg har haft fornøjelsen af at støtte på deres rejse. Her deler de deres oplevelser og hvordan vores samtaler har hjulpet dem til større klarhed, styrke og håb.

“Zehava gjorde det juridiske overskueligt og trygt. Hendes hurtige svar og tilgængelighed gav mig ro og styrke i en presset situation.”

Hvad oplevede du som mest hjælpsomt i forløbet?

Det mest hjælpsomme for mig var, at du hele tiden formåede at gøre det juridiske overskueligt og forståeligt. Du var god til at forklare mine muligheder og konsekvenserne på en måde, så jeg følte mig tryg og informeret.
Det var også meget hjælpsomt, at du altid svarede hurtigt via mail eller telefon – det gjorde, at jeg følte mig taget alvorligt og aldrig stod alene med mine spørgsmål eller bekymringer. Din tilgængelighed og hurtige respons gjorde en stor forskel.

Hvordan gjorde det en forskel for dig at have mig som advokat?

Det var vigtigt, at du holdt hovedet koldt i en presset situation. Det smittede af på mig og hjalp mig med at bevare overblikket, selv når det hele føltes overvældende. Jeg oplevede, at du havde styr på detaljerne og kæmpede for mit bedste, hvilket gav mig en følelse af støtte og retfærdighed.

Var der noget, der kunne have været bedre?

Nej, det har været et fint forløb. Jeg har følt mig godt behandlet og velinformeret hele vejen.
Det var meget indsigtsfuldt, at du – ved særligt komplekse spørgsmål uden for dit direkte kompetenceområde – var klar til at inddrage eller videregive sagen til en kollega med den rette specialviden. Det vidner om professionalisme og fokus på det bedst mulige resultat for mig som klient.

Derfor giver jeg dig mine bedste anbefalinger. 

Klient (kvinde) i kompleks bodelingsproces

“Zehava er den fagligt stærkeste advokat, jeg har mødt. Hun fandt løsninger, jeg aldrig selv ville have tænkt på – og skabte tryghed og integritet midt i en svær bodelingsproces.”

“Jeg har arbejdet sammen med Zehava i to år, og det har været en stor fornøjelse. Gang på gang har jeg oplevet, at hun er den fagligt stærkeste advokat, jeg nogensinde har mødt – hun finder løsninger, jeg selv aldrig ville have tænkt på, og samtidig har hun hjertet på rette sted.

Jeg kom ud af et narcissistisk forhold, og selv under den svære bodelingsproces kan det stadig mærkes.

Men med Zehava ved min side føler jeg mig tryg, fordi jeg ved, at alle beslutninger og handlinger bygger på værdier, der sikrer min integritet, min fremtidige tryghed og ro i sjælen.

I dag sparrer vi ikke kun om jura, men også om psykologi, forretning, kultur og IT – og jeg kunne ikke forestille mig at skifte advokat.”

Klient (mand) i kompleks bodelingsproces efter narcissistisk forhold

“Zehava gav mig tryghed og gjorde det klart, at skammen ikke er min at bære. Hun kombinerede juridisk grundighed med omsorg, så jeg aldrig stod alene – hverken følelsesmæssigt eller juridisk.”

Kære Zehava

I mødet med dig oplevede jeg ærlighed, lydhørhed, flid, kærlighed, omsorg, empati, mod, udvikling, dygtighed, grundighed og styrke.

Du fik mig til at føle mig helt tryg og hjalp mig til at forstå, at skammen ikke er min at bære. Samtidig stillede du vigtige spørgsmål om konsekvenserne og formålet med, at jeg i første omgang havde anmeldt min tidligere samlever til politiet. Det gjorde, at jeg fik gjort mig nogle væsentlige følelsesmæssige overvejelser.

Du gjorde det klart for mig, at uanset om der falder en dom eller ej, så er uretten sket. Det var en vigtig pointe, jeg havde overset – og den har hjulpet mig enormt i mit fortsatte terapeutiske arbejde med at hele indeni.

Når der var viden, du endnu ikke havde, sørgede du for at opsøge alt relevant materiale om love, paragraffer og procedurer, så du kunne stå fuldt inde for dit arbejde og sagens niveau.

Jeg kan på det varmeste anbefale Zehava. Som klient står man ikke længere alene – hverken følelsesmæssigt eller juridisk.

Klient (kvinde) i bistandsadvokatforløb efter anmeldelse af tidligere samlever

Scroll to Top